|
I efteråret 2002 tog jeg kursus i ”Touch for Health” I-IV. Det har jeg bestemt ikke
fortrudt, for det var et utroligt spændende, lærerigt og særdeles brugbart kursus. Allerede efter den første gang, kunne jeg gå hjem
og afprøve det på min familie og venner. Og det var absolut spændende og livsbekræftende at se hvordan de reagerede på en
kropsafbalancering. F.eks. havde vi en dag nogle gode venner til spisning, og under middagen kom min veninde ind på at hun havde ondt
over lænden, jeg greb straks chancen og gav en stående afbalancering, og sikken en oplevelse – min venindes smerter forsvandt.
Siden har jeg på familie, venner og kolleger afprøvet ”Touch for Health” op til flere
gange og alle gange med samme positive resultat, der har været alverdens smerter og skavanker fra en musearm til spændinger i nakke.
Efter andet modul havde jeg besøg af en kollega som meget gerne ville prøve det, hun
havde haft det dårligt et stykke tid. Jeg testede hende for muskelubalancer og hun havde nogle stykker. Af de muskler der var
ubalancer i, var der specielt én som jeg ikke kunne få bugt med, på dette tidspunkt havde jeg læst videre i lærebøgerne, så jeg
begyndte at teste på følelserne – og det hjalp. Jeg fik en snak med hende og bagefter gentestede jeg den muskel som jeg ikke tidligere
kunne rette op på, og nu var musklen stærk og jeg fik til sidst rettet op på alle hendes muskler. Hun fortalte efterfølgende at hun
havde fået det betydeligt bedre og havde været rigtig glad for behandlingen.
Jeg må tit give min mand behandlinger for musearm, min søn for ryggen og mine
arbejdskollegaer for nakkemusklerne derfor er jeg ikke tvivl om at enhver familie burde have en i familien som kunne denne metode.
|