Kinesiologiforeningen

Touch for Health

Nyhedsbreve og artikler

tlf. 29 90 45 66  (kl. 8 - 9)
info@kinesiologiforeningen.dk
www.kinesiologiforeningen.dk

Home

Nyhedsbreve

Hvad er TFH

Kurser

Instruktører

Uddannelse

Galleri

Artikler

Forening

 
Kinesiologi kommer ind på universiteterne -  i Italien.
Af Helle Bøving.

© Kinesiologiforeningen Touch for Health og forfatteren

Italien er for tiden ved at lægge kinesiologiuddannelsen ind på universitetet som selvstændigt studium. Det betyder, at kinesiologi så får status som en statslig uddannelse, der kan tages med uddannelsesstøtte og som giver kompetence på lige fod med kiropraktik o.m.a.

På den internationale kinesiologi-konference, som IKC holdt i Italien i år, var der blandt mange andre udmærkede talere en italiensk parlamentspolitiker, som sammen med præsidenten for den italienske kinesiologiforening, AKSI, redegjorde for hele denne proces, der p.t. finder sted i og omkring Italiens parlament.

Hensigten er, at lade kinesiologi indgå som et studium, der på lige fod med uddannelsen til kiropraktor, tandlæge o.a. tilbydes på universitetet. Studiet vil blive opdelt i semestre, hvor man i stil med social- og sundhedsuddannelsen her i landet bygger uddannelsen op efterhånden og får større og større kompetence i takt med, at du færdiggør semestrene: Først tager man grunduddannelsen, som giver en begrænset kompetence. Dernæst kan man vælge at læse videre og gå dybere ind i en bestemt kinesiologi-retning, der f.eks. giver mulighed for at nedsætte sig som praktiserende kinesiolog indenfor et bestemt område. Går man endnu videre, kan man få en bachelor-lignende eksamen, som giver stor kompetence og mulighed for arbejde indenfor det etablerede sundhedssystem.

Det springende punkt i dette er ifølge nogle kinesiologer: Hvem skal fastsætte, hvad studiet skal bestå af. Lige som alle andre steder har også mange italienere problemer med at acceptere, at der laves læseplaner, der fastsætter studiets bredde og dybde. Bekymringen går på, om man nu i læseplanerne får det relevante stof med og ikke for meget, vil de andre studiegrene nu komme til at blande sig i opbygningen af kinesiologistudiet, så det ikke bliver godt osv. osv. Der er mange, der er be-kymrede, men endnu flere, der glæder sig.

Den italienske kinesiologiassociation AKSI har et enormt antal medlemmer og er meget bevidst om sit internationale tilhørsforhold. Der gøres meget ud af at pointere, at kinesiologien efterhånden er udbredt og anerkendt over hele verden, og at man internationalt har fælles standarder for praksis, fælles etik, internationalt godkendte uddannelser osv., alt det, der er ideen i at have en international organisation som IKC. Ifølge politikeren er dette meget væsentligt. Netop den internationale standardisering har gjort, at der i det italienske parlament været meget stor opbakning bag dette forslag. Kinesiologien ses ikke længere som en alternativ behandlingsform, der er mystisk og uforklarlig, men som en videnskabelig velfunderet metode, der på lige fod med andre metoder (kiropraktik, akupunktur osv.) er et glimrende alternativ til det etablerede sundheds-væsen.

+