| Af Helle Bøving |
©
Kinesiologiforeningen Touch for Health og forfatteren |
I
sommerferien fik vi vores nye hundehvalp, Ayla, 9 uger gammel.
Vi havde været i Sunds ved Herning for at
hente denne skønne Leonbergerhvalp.
Hun ligner - som navnet
siger - lidt en løveunge, men har et sort ansigt og hundeører. Hun er
yndig og har et godmodigt, venligt, roligt og fredeligt gemyt.
Hun er ud af en flok på
8 unger. Kennelen har gjort sig umage med socialisering af hvalpene, så
de har været vænnet til lyde, dufte, larm, mennesker, biler, maskiner
osv osv lige fra starten af, og det har heller ikke været et problem
overhovedet.
Men uanset hvordan man
gør, er det jo en stor omvæltning for en lille hvalp at forlade sit kuld
og de velkendte rammer og komme til et nyt sted og en ny familie med nye
lyde, lugte, vaner og hvad vi ellers har. Jeg sov på en madras hos hende
et par nætter. Det gik fint. Hun var rolig og sov godt, men om dagen
ville hun ikke spise og var meget forsigtig. Hun kunne kun holde ud at
spise lidt yoghurt eller en lille smule hundemad. Og hun var faktisk for
tynd til at kunne nøjes med det. Så vi måtte jo gøre noget.....
Vi lavede simpelthen en
TFH afbalancering med surrogat (dvs. stedfortræder):
Først afbalancerede jeg
min mand (14 muskler i rækkefølge med målsætning 'Jeg er en god
surrogat'). Derefter rørte han ved Ayla under hver test og
afbalancering. Det gik nemt. Hun lå på gulvet det meste af tiden, blev
en enkelt gang løftet op. Det var OK.
Som forventeligt havde
hun ubalancer på mave-, galdeblære- og lungemeridian, hvilket får mig
til at tænke 'stress', 'anspændthed', 'manglende flow' og
'uoverkommelige problemer'.
Vi afbalancerede
efterhånden, og da vi var i færd med at massere punkterne til
lungemeridianen (på Søren), rejste hun sig pludseligt og gik hen og
spiste den sidste mad, der ellers havde ligget urørt i skålen.
Sjovt, som det
pludselig løser sig. Især hos børn og hunde virker afbalanceringen
øjeblikkeligt, som om der pludselig er 'hul igennem'.
Næste dag gentog vi
proceduren og hun har siden været glad og mere modig og afslappet.
Siden har vi suppleret
afbalanceringen med nogle Bachs Blomsterremedier (klematis,
hestekastanje og valnød), der alle har at gøre med at kunne klare
forandringer, slippe fortiden, være positiv og åben for nye ting.
Og det går så fint.
Ayla spiser og vokser. Hun er i fuld vigør og synes verden er spændende. |