|
Da jeg i september sidste år deltog den
årlige internationale kinesiologikonference, arrangeret af i IKC (The International Kinesiology College), hørte jeg blandt mange andre
spændende foredrag et om "Touch for Health with the Chinese 5 element Metaphors".
Matthew Thie, som er søn af en af
kinesiologiens grundlæggere, John F. Thie, fortalte om, hvordan man ved hjælp af metaforer, dvs. billedsprog og associationer
tilknyttet 5-element-teorierne, kan gøre de velkendte Touch for Health-teknikker langt mere dybtgående og spændende.
Imens han forklarede, viste han for eksempel
en afbalancering, hvor klienten primært havde ubalancer på levermeridianen. Hun var, efter at have sat sig et mål, blevet testet på
almindelig vis med 14 musklers test , hvor ubalancerne var prioriteret v.hj.a. 5 elementer. I stedet for at afbalancere
levermeridianen som vi plejer, talte Matthew med klienten om testbevægelsen, om farverne, duften, lyden osv, der er knyttet til
træelementet, og faktisk var afbalanceringen på plads, da klienten havde forbundet testbevægelsen med sin øjeblikkelige situation,
hvor hun nærmest følte det nødvendigt at skubbe ting væk fra sig for at kunne være til stede på konferencen, jvf. test af PMS. Det gav
rigtig meget mening for klienten, der virkelig på få minutter fik meget at tænke over.
Jeg blev meget betaget af teknikken, fordi
jeg synes, den giver Touch for Health en dimension, der ellers ikke er til stede. Fra de øvrige kinesiologigrene, jeg arbejder med,
fx. transformationskinesiologien, er jeg klar over, hvor væsentlig klientens bevidsthed om egen situation er, og hvor man i løbet af
samtalen faktisk får meget forærende af at lytte til klientens egne ord.
Arbejder man med metaforer, er der en masse
at byde ind med til at gøre de ellers så fysiske Touch for Health-afbalanceringer langt mere bevidsthedsudvidende og meningsfyldte.
Derfor har jeg fået tilladelse til at
oversætte John og Matthew Thie's bog om metaforerne og en tilhørende plakat, hvilket jeg arbejder flittigt på at få færdigt i
efteråret 2004.
I november i år holder Anne Hiitola-Petersen
et opdateringskursus for TFH-instruktører, hvor metaforerne er på tapetet og bogen og plakaten naturligvis er færdige.
Jeg vil stærkt opfordre til, at man deltager
i dette kursus. På en weekend får man udbygget sin Touch for Health kunnen væsentligt og man bliver langt mere bevidst om 5 Elementer
og psykologien i den model.
En nem måde at blive avanceret på!!!
|