|
John Thie, Chiropractor D.C., et stort menneske, er ikke længere blandt
os!
Kinesiologien begejstrede ham i 60-erne og han mente at metoden var så
enkel at almindelige mennesker kunne lære at bruge den til at hjælpe deres familie og venner. Han udgav derfor bogen ’Touch for Health’
i 1970. Som et supplement til andre helbredsmetoder underviste han i de tidlige år mest sygeplejersker og fysioterapeuter. Imidlertid
var hans entusiasme og dygtighed så smittende, at andre mennesker krævede at blive undervist i Touch for Health, og en uddannelse der
kunne stå alene, blev skabt. Han forstod at dele sin viden og kunnen og var interesseret i alt, der kunne hjælpe mennesker til et liv
med større kvalitet. Touch for Health bredte sig som en steppebrand og anvendes i dag i de fleste lande.
I mange år ledte han ’The Touch for Health Foundation’, Californien og
kreative Touch for Health mennesker fra hele verden mødte op og præsenterede nye, kreative måder at bruge muskeltesten på. I dag
findes der mere end 100 forskellige kinesiologigrene - alle udsprunget af Touch for Health.
I begyndelsen af 90-erne på toppen af Touch for Health successen
besluttede han at overgive arbejdet til verdens Touch for Health instruktører, ’International Kinesiology College’, IKC. Herefter
deltog han i alle IKC-møder som rådgiver og rejsende diplomat for at fremme udbredelsen af Touch for Health.
John var et hjertevarmt, humoristisk menneske der manifesterede sin drøm
støttet af sin kone Carrie Thie. Ingen i hele verden kunne undervise i og afbalancere med Touch for Health som han, han var Touch for
Health. Hans liv og arbejde har skabt håb og tillid til at alle kan lære at hjælpe hinanden til at frigøre den indre, sande
healingkraft.
Måske nogle af de gamle kinesiologer husker første gang John holdt et
foredrag og en demonstration af Touch for Health i Øbro-hallen i København? Salen var stuvende fuld. Vi så alle ’miraklet’. Musklen
der ikke holdt – holdt. Jublen ville ingen ende tage. Vi så et menneske få afbalanceret sine energier og rejse sig fra briksen – i
orden.
Da han i begyndelsen af året opdagede hvor syg han var, fortalte han det
og takkede alle for at have støttet udbredelsen af Touch for Health. Han fortsatte sit arbejde så længe det var muligt og den 31. juli
sov han stille ind om eftermiddagen. Hans fysiske livsværk var slut.
John, jeg er sikker på jeg taler for mange danskere TAK.
|