Kinesiologiforeningen

Touch for Health

Nyhedsbreve og artikler

tlf. 29 90 45 66  (kl. 8 - 9)
info@kinesiologiforeningen.dk
www.kinesiologiforeningen.dk

Home

Nyhedsbreve

Hvad er TFH

Kurser

Instruktører

Uddannelse

Galleri

Artikler

Forening

 
Hvordan bruger jeg kinesiologi i min hverdag
Af Joan Meelby

© Kinesiologiforeningen Touch for Health og forfatteren

Jeg vil komme med et par eksempler som viser hvordan og til hvem jeg bruger kinesiologi i min hverdag.

Hver morgen ”tænder” jeg for mit energisystem og checker om der er balance i mit system, har jeg drukket vand nok og er jordforbindelsen i orden. 

Når jeg har checket det laver jeg en målsætning for dagen, for at få mest muligt ud af denne dag – for at lære mere om mig selv og udvikle mig som menneske. I løbet af dagen observerer jeg hvad der sker omkring mig i forhold til min målsætning.

Hvis jeg i løbet af dagen mærker at jeg ikke er nærværende og tilstede, checker jeg lige min nulstilling igen.

Jeg har to voksne sønner som jeg bruger kinesiologi på.

Min ældste søn ror kajak og træner flere gange dagligt.  På en ferie hvor der samtidig var kajak mesterskaber, fik han tre dage før løbet ondt i begge arme og det viste sig at han havde fået en betændelses tilstand på grund af overbelastning.

Så hvad kunne jeg gøre her:

Jeg stod – midt i guds natur – på en campingplads og lavede en afbalancering. Masserede punkter til de muskler der var overbelastede, og sørgede for at energien havde frit løb. Ved siden af fik han nogle homøopatiske dråber til at hjælpe inflammationen. Tre dage senere var den ene arm i orden, den anden holdt i 2 dage til belastningen, men måtte så have ro.  

Min yngste søn siger ”ja, ja, mor det der kinesiologi er meget godt”……..men når han først bliver syg, ringer han og spørger om jeg vil komme og hjælpe ham med at bringe balance i hans krop igen. Jeg sørger så for at styrke hans immunforsvar – så hans krop igen selv kan skabe balance.

Hvis jeg selv kan mærke at energien er lav i min krop, sørger jeg for at massere punkter til alle energibanerne – for at lukke op for den selvhelbredende energi. Jeg tester om tanker eller følelser har forstyrret min indre balance og laver stressfrigørelse på disse. Alene indsigten i disse tanker og følelser gør at jeg kan handle anderledes og således ikke lukker for energien, men har muligheden for at handle i overensstemmelse med min indre balance.

Jeg bruger også kinesiologi på min hund. For nylig var han slap og lå blot og sov – han er normalt en meget glad og aktiv hund. Her måtte jeg lave en surrogat test, d.v.s. at jeg tester gennem en anden person. Det viste sig at han havde problemer med mave/tarm system – han elsker når jeg masserer punkter på ham, ligger helt stille. Efter et par dage med massage og urtete (som han elsker) var han på toppen igen.

+