|
Det var en dejlig oplevelse at deltage i IKC-Conference i Tyskland d. 14.-17. September. Konferencen blev holdt på et kinesiologi-institut i en lille smuk by, Kirchzarten, i det sydlige Tyskland.
Det meste af tiden var der 4 foredrag eller workshops i gang samtidigt, så der var rigeligt at vælge imellem. Blandt foredragsholderne var der mange kendte navne, som Matthew Thie (USA), Wayne Topping (USA) og Richard
og Shanti Duree (USA). Der var også mulighed for at høre mange mindre kendte foredragsholdere, der gav ny inspiration til os andre.
Blandt dem var for eksempel Kenichi Ishimaru (Japan) og Kalus Wienert (Tyskland).
Vores plan er at få oversat nogle af artiklerne til de næste numre af nyhedsbrevet. I dette nyhedsbrev kan du se nogle billeder fra konferencen.
Det giver et stort udbytte og megen glæde, at man har mulighed for at mødes og diskutere med kinesiologer verden over. Under pauserne var der altid livlig diskussion i gang!
Der er allerede planlagt IKC konferencer 3 år frem: I år 2007 bliver konferencen holdt d. 6.-9. juni i Salt Lake City, Utah, USA. Du kan læse mere om konferencen på
www.tfhka.org/annualconference.htm . Konferencen
bliver i år 2008 holdt d. 1.-5. oktober ved Garda Søerne, Italien, og år 2009 står Irland som vært for konferencen d. 3.-6. september.
Jeg håber vi ses til konferencerne!
|