Kinesiologiforeningen

Touch for Health

Nyhedsbreve og artikler

tlf. 29 90 45 66  (kl. 8 - 9)
info@kinesiologiforeningen.dk
www.kinesiologiforeningen.dk

Home

Nyhedsbreve

Hvad er TFH

Kurser

Instruktører

Uddannelse

Galleri

Artikler

Forening

 
Kinesiologi i Hong Kong 
Af Anne Hiitola-Pedersen

© Kinesiologiforeningen Touch for Health og forfatteren

Jeg har den fornøjelse at præsentere Amy Choi fra Hong Kong for nyhedsbrevets læsere. De fleste i Hong Kong har to navne, et engelsk og et kinesisk. Hendes kinesiske navn er Choi Wai Ming. Jeg lærte hende at kende som Amy  i år 2002. Hun er en varm og venlig person og en meget kompetent kinesiolog. Hun er TFH instruktørtræner for Kina, er gift med Conrad Ho (som hedder Ho Siu Chan på kinesisk) og de har to drenge på 7 og 4 år.

Amy har arbejdet professionelt med kinesiologi i over 8 år. Hun har altid været interesseret i sundhed og hjernens funktioner. Hun tog sit første ”alternative” kursus da hun kun var 14 år. Efter hun havde afsluttet sin universitetsuddannelse i begyndelsen af 1990’erne, tog hun en NLP uddannelse. I 1995 lærte hun Touch for Health og Brain Gym (som er en kinesiologimetode udviklet af Poul Dennison). Hun blev så glad for kinesiologi, at hun besluttede sig at uddanne sig til Touch for Health instruktør og blive selvstændig kinesiolog.

Hendes mand blev også interesseret i kinesiologien, og nu arbejder de sammen med undervisning og private konsultationer i deres center Brain Body Centre, som  ligger på 22. etage i midten af det travle Hong Kong. Cirka to gange om måneden rejser de og underviser i andre dele af Kina.

Amy fortæller, at hun kan lide at bruge Touch for Health sådan som John Thie videregav det. John Thie er hendes rollemodel, fordi han var en stor healer og brugte Touch for Health metoder på en simpel måde. Hun sammenligner Touch for Health metoder med ritualer, der vækker personens hjerte, intuition og evnen til at tage ansvar for sit eget liv.

Hun ser kinesiologien som en metode, der hjælper personen til at blive opmærksom på sine egne behov, både fysisk, følelsesmæssigt og tankemæssigt. Hun mener, at netop evnen til at tage ansvar for sit eget liv er en stor gave, som Touch for Health kan give til mennesker. 

I Kina er der 11 Touch for Health instruktører og ca. 30 Brain Gym instruktører. Alle bor i Hong Kong. Hong Kong er den del af landet, hvor vestens metoder er mest udbredte, fordi en stor del af befolkningen i Hong Kong kan forstå engelsk.

Det sidste års tid har Amy og Conrad også undervist i andre dele af Kina, fx i Gangzhou, Nanjing, Suzhou, Shanghai og Beijing. I følge Amy er Kinesiologien begyndt at brede sig ud i andre dele af Kina af tre grunde. For det første har kineserne nu bedre økonomi end før, og for det andet er undervisningsbøgerne blevet oversat på kinesisk. For det tredje har kineserne fundet ud af, at kinesiologien virker og kan bruges som daglig hjælp og at man også kan få sig et erhverv som kinesiolog.

Amy glæder sig til at kinesiologien bliver kendt i Kina og er sikker på, at mange nye teknikker vil blive udviklet i Kina. Hun fortæller, at den kinesiske kultur er rig og mangfoldig, og kan berige kinesiologien i den nærmeste fremtid. 

Du kan besøge Brain Body Centres hjemmeside på adressen www.brainbodycentre.com

+